Spring til indhold

Maj Graduering 2019

Til forårets graduering i maj 2019 prøvede vi os med noget nyt. Vi splittede gradueringen op i to.

Tidligere har det altid været sådan, at alle der skulle til graduering, skulle op samme dag, på samme tid. Det har for så vidt fungeret fint i mange år. Men bare fordi det har fungeret fint, så kan det jo godt gøres endnu bedre 😉

Derfor gjorde vi denne gang det, at børn med hvidt bælte, som skulle op til deres allerførste graduering – til juniorgult bælte – blev gradueret om torsdagen, altså to dage før den normale graduering. Det skete til deres helt almindelige træning og så tæt på de normale træningsbetingelser som muligt.

Alle andre børn – altså dem, for hvem det ikke er første graduering – og alle de voksne, blev gradueret lørdagen som normalt. Altså i lørdags, d. 25. maj 2019.

Således fik vi til børne-begynder-gradueringen 8 nye juniorgule bælter, som fuldt fortjent hermed ikke længere er helt nye i Amanogawa. Om lørdagen var alle de andre i hektisk action, og her blev der uddelt 15 nye bælter, deriblandt 2 brune bælter. Der var intens stemning i dojo, og der blev svedt og kæmpet hårdt for det.

Kæmpe stort tillykke til alle 23 der var til graduering og bestod. Det er velfortjente nye bælter I har fået om livet 🙂

Fortsæt med at yde en solid indsats, så ses vi til graduering igen til november 🙂

OSU!

1 tanke om “Maj Graduering 2019”

  1. Pingback: Gradueringen i november 2019 slog alle tidligere rekorder eftertrykkeligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *