Lørdag d. 24. maj sitrede luften endnu engang af forventning og spænding i dojo. Det skyldtes naturligvis, at der endnu en gang var graduering 😊
Forårets graduering var speciel på flere fronter. For det første fordi Andreas skulle op til brunt bælte. Det sker ikke så tit at der er graduering til de helt høje bæltegrader, så det er altid en speciel dag, når det sker. Ud over den rene tekniske graduering består gradueringen til brunt bælte også af 5 minutters handlebane samt 5 kampe med friske sortbælter. Så der er pres på for at kunne binde det brune bælte om livet 😊
Ydermere var gradueringen også lidt speciel fordi vi havde en elev oppe til juniorgrønt bælte. Han er blot den tredje på vores børnehold, nogensinde, der skulle forsøge at tage det bælte med hjem 💪
Der blev gået til stålet og kæmpet bravt i næsten 3 timer alt i alt, før vi kunne sætte en streg under dagens endelige resultat: Alle bestod! 💪😊





Stort tillykke med alle de nye bælter. Dejligt at se at en solid træningsindsats bærer frugt og at det betaler sig at træne for at nå sine mål! 😊