Adskillige erhverv i Danmark beskæftiger sig med, hvad man kan kalde, udadreagerende medborgere. I mange tilfælde er det offentligt ansatte, der visiterer eller servicerer borgere i alle slags funktioner. Desværre sker det ofte, at de har brug for selvforsvar på jobbet, selvom det ikke burde være nødvendigt.
For eksempel, er det ikke sikkert, at “Rocker Børge” synes det er helt fair, at han skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis han vil hæve kontanthjælpen. Men det skal han altså.
Så nogle gange vil “Rocker Børge” gerne lige slås lidt om det. Så længe han vil slås med politiet, er det jo ikke så stort et problem. De er trænet til at uddele rigelige mængder af “knippelsuppe” med ekstra peber(spray) 😉
Men andre gange er det desværre kontorpersonale der står i frontlinjen, når situationen ekskalerer ud af kontrol. Og hvad gør de så, når diplomatiet har slået fejl, og det trækker op til fysisk ballade?
Horsens kommune gjorde noget aktivt
I Horsens kommune har de valgt at få lavet et skræddersyet seminar hos os, som omhandler selvforsvar på jobbet.
Hvordan kan man med simple midler, og minimal magtanvendelse, passificere en udadreagerende medborger længe nok til, at hjælpen kan nå frem?
Hvordan slipper man fri af de mest almindelige greb og får afværget situationen?
Man behøver ikke være super ninja, for at løse langt de fleste situationer. Simple kombinationer og awareness om, hvad man har til rådighed og hvordan kroppen virker er i mange tilfælde nok.
Det kræver naturligvis også at man har prøvet det i praksis. Man er nødt til at komme ind i dojo og træne tingene. Ingen lærer noget ved at se en Youtube video om det… eller læse det i en bog.




Allerede været brugt i praksis
Vi kørte de første seminarer for Horsens kommune i foråret, og har her på bagkantent af sommeren kørte et follow-up seminar.
Her fik vi fortalt, at træningen allerede havde været anvendt i praksis. En borger var ikke helt tilfreds med tingenes tilstand og troppede op på kommunen og var truende i en sådan grad, at vedkommende måtte passificeres. Det hele foregik uden at nogen kom til skade, selvom det i dette tilfælde var tale om en medborger i nærheden af 2 meter i højden og over 150kg i kampvægt.
Så ja… sagt på godt jysk: Lortet virker i praksis 😉💪