Missionen er vel udført og overstået. Law Enforcement Camp er den weekend hvor alle “kriminelle” omvendes til lovlydige borgere. Ved hjælp af streng disciplin, straf bonus armbøjninger og andet benhårdt fysisk arbejde har alle nu indset, at forbrydelser overhovedet ikke betaler sig.
Amanogawa Police Department har banket lov og orden ind i alle 😎💪
LEC 2009 har været vores absolut bedste sommerlejr hvad angår deltagerantal og træningsintensitet – nogensinde!
34 krigere havde valgt at bruge weekenden med at træne i den fri natur, hygge om bålet og bidrage til en lang række af nye røverhistorier, som uden tvivl vil blive fortalt i mange år fremover.
Weekenden igennem blev der gået til stålet med kamp, indendørs selvforsvarsteknikker, fangetransport, flugtforsøg fra “fængslet” og meget andet. Alt i en god ånd og med fuld intensitet. Alle er vendt hjem med rygsækken fuld af oplevelser og fornyet selvindsigt. Det var en hård weekend rent fysisk, men det er lige præcis når det bliver hårdt, at man for alvor lærer noget.
Traditionen tro blev lejren afsluttet med gradueringen hvor de seneste måneders træning skulle omsættes til et nyt bælte. 18 forsøgte at komme igennem nåleøjet denne gang – og det lykkedes for 15. Stort tillykke til alle der bestod.
Er der så sommerlejr igen til næste år?
Det kan du den-onden-hyle-mig tro der er! Og indtil da kan du hygge dig med en ordentlig røvfuld billeder fra Law Enforcement Camp 2009

















































Du skal naturligvis ikke snydes for noget af det video hype vi lavede før og efter camp’en også. Selv video fra LEC 2009 er ikke online desværre. God fornøjelse ☺️
Der var også hype omkring LEC DVD’en som vi lavede 😁
Tak for en fabelagtig summecamp ! 🙂
Jeg vil give sensei Jan ret i at det VAR den bedste camp i klubbens historie. God træningsmoral, godt humør, og et godt program.
Det kan vi ALLE være stolte af !!
Og god stil at få et indlæg OG billedgalleriet op at køre SÅ hurtigt efter camp !!
Jeg véd at der er skudt hundredevis af fotos, og uanede mængder video, så jeg glæder mig allerede til at se dvd’en 🙂
Der er skudt 448 billeder og en 143 videoklip. Af en eller anden grund er der ét bestemt videoklip jeg ser igen og igen… 😀
Hørt på camp: “Får du skudt nogen billeder?”
Citat: “Der er skudt 448 billeder og en 143 videoklip”
JA … det gjorde jeg så ! 🙂
Jow jow… det var grov fin… Det var sgu en ok camp. Og jeg er enig med O Sensei i, at det nok var den bedste ever. Som sagt tidligere, så kan en plan være nok så god. Men hvis ikke deltagerne gider gøre sit, bliver det i sidste ende noget møg. Det skete ikke, og det var sgu deltagernes fortjeneste. Tak for en fed oplevelse.
Uddrag fra Camp 09 citat bank:
Charlotte sidder i en stol og hviler sin krop.
Lasse: Er du skidt?
Charlotte: Ja.
Lasse: Bliv rask. Hajime.
Hvorefter han vender ryggen til og går.
Pingback: Return of the Black Dragon - Amanogawas SummerCamp 2017