Kampsport for børn

Kampsport for børn

Børneholdet på skovtur

“Hvad gør jeg hvis mit barn gerne vil træne kampsport for børn i Vejle?”
“Kampsport for børn – Det er for farligt for børn at gå til karate!”
“Du skal være ældre før du kan træne selvforsvar!”
“Jiu-jitsu er ikke noget for børn!”

Der er mange spørgsmål og myter omkring kampsport for børn. Vi møder dem næsten dagligt hos os. Det er heldigvis slet ikke hverken så farligt eller kompliceret som mange tror.

Hos Amanogawa tilbyder vi træning i kampsport for børn to gange om ugen.
Træningen er naturligvis tilpasset efter, at det er børn der deltager. Det vil sige at det er tale om kampsport og selvforsvarstræning, der er tilpasset børnenes fysik og mentalitet. Træningen er på ingen måder farlig, men vi lover at ungerne kommer til at svede og får løbet energi af sig. Du kan se de aktuelle træningstider her.

Kampsport for børn i Vejle Børneholdet på skovtur En del af børneholdet og deres instruktører

Hvad får mit barn ud af kampsport for børn?
Træningen indeholder både slag, spark, kast og frigørelser. Ungerne får rørt sig og kommer i form, og de lærer at bruge deres krop i fysisk aktivitet. Kampsport for børn er også en helt enestående mulighed for at opbygge selvtillid og disciplin hos ungerne, og det er et resultat vi ser hele tiden hos rigtig mange af de børn, som træner, eller har trænet kampsport for børn hos os.

I modsætning til mange andre fritidstilbud så kører vi den daglige træning som man har gjort i Japan i mange hundrede år. Disciplin, ro og orden.
Hos os får ungene ikke lov til at vælge og vrage hvad de har lyst til at lave. De får heller ingen indflydelse på hvad der skal trænes. Alle træner det samme og der er ingen snik-snak, uro eller ballade. Mange forældre bliver overrasket over, at deres unger rent faktisk godt kan holde mund en hel time af gangen. Men det kan de 🙂

Hvor gammel skal man være for at træne kampsport for børn hos Amanogawa?
Vi har en minimumsalder på 8 år afhængig af hvor moden man er. Det svinger meget fra barn til barn. Men hvis din søn eller datter er fyldt 8, så kig ned forbi vores introaften for nye begyndere på børneholdet. Det er gratis og uforpligtende og så finder vi hurtigt ud af om det er noget for netop dit barn. Vi glæder os til at se jer.

Har du spørgsmål eller kommentarer?

2 comments on “Kampsport for børn

Stephanie

Hej.
Vores søn er 5 år og meget meget lad for kampsport – han træner og leger på livet løs herhjemme. Vi kunne godt tænke os at han fik lov til at træne med andre børn i kyndige hænder og lege det ind. Men er det noget i kan hjælpe med? Vi synes det er god måde for drenge at lære at gebærde sig på, så slag og spark ikke bliver en del af hverdagen men kun for sjov.mvh Stephanie

Hej Stephanie
Fedt at jeres søn allerede interesserer sig for kampsport, men vi optager desværre ikke børnene før de er 8 år gamle på vores børnehold. Så håber han stadig han interessen om nogle år, når han bliver gammel nok 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kalenderen

oktober 2019

man tirs ons tors fre lør søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
  • Selvforsvar for kvinder - Gratis seminar
27
28
29
30
31