Graduering og forårsfest

Graduering og forårsfest

Lørdag formiddag var der traditionen tro forårsgraduering. En stribe håbefulde elever var mødt op til deres første graduering i Amanogawa Ryu nogensinde. Sammen med de få, der havde prøvet det før, blev der gået til stålet for at bevise, at det var dagen, hvor man skulle have et nyt bælte med hjem.

Da alle – på nær en enkelt – skulle op til gult bælte blev det også noget nær den hurtigste graduering, vi nogensinde har afholdt. Men det betød jo bare, at man hurtigere kunne komme hjem og hvile sig, inden forårsfesten om aftenen.

Stort tillykke til alle der bestod. Men husk, at det er den daglige træning der er vigtig. Ingen er bedre eller dårligere i dag, end de var i forgårs. Kun ved at træne regelmæssigt og vedvarende udvikler man sig og bliver bedre. Man bliver ikke automatisk bedre, ved at få et nyt bælte til at binde om livet.

Graduering i Amanogawa Ryu

Den efterfølgende forårsfest om aftenen var en stor succes. Vi startede ud med spisning på restaurant “Ved Åen”, efterfulgt af fest og musik i dojo. De nærmere detaljer omkring indtagelsen af alkohol og de enkelte deltageres udgydelser i løbet af aftenen, tillader vist ikke offentliggørelse. Men sjovt… det var det!

Det skal dog fremhæves, at nogen (læs: Steen og Frede), mente, at spareribs med soft ice var en glimrende kulinarisk oplevelse. Det må stå for deres egen regning. I hvert fald er det ganske vist, at retten ikke figurerede på menukortet på restauranten. Men hos Amanogawa lader vi os ikke afskrække af den slags petitesser. 

Spareribs med soft ice

Festdeltagere i dojo

Tak til alle for en forrygende dag.

Har du spørgsmål eller kommentarer?

One comment on “Graduering og forårsfest

Mugen

Tillykke med gradueringen til alle og tak for et forygende fest. Det var igen en kæmpe fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Debatforum

Kig forbi vores Amanogawa debatforum hvor du kan få hurtigt svar på dine spørgsmål, ligesom det er her, hvor du først får at vide, når der sker spændende ting internt i klubben.

Facebook