Spring til indhold

Åben hus

Torsdag d. 17. april blev der afholdt åben hus i dojo. Åben for de, der var specielt inviteret.

Efter en kort introduktion og rundvisning af sensei John blev der kørt en times opvisning for de fremmødte. Igennem denne time blev alle aspekter af træningen i Amanogawa Ryu vist og forklaret for de fremmødte gæster.

Som afslutning på opvisningen blev klubben overrakt en gave af sifu Flemming. En bog omkring kampkunstens udvikling og vandring østover fra Kina til Japan og videre mod vesten. Klubbens højest graduerede instruktører modtog gaven med stor tak og ydmyghed.

Sensei John modtager gaven fra sifu Flemming

Ved det efterfølgende traktement blev der ivrigt spurgt ind til alle detaljerne omkring vores træning og det daglige liv i klubben. At dømme efter de mange spørgsmål, var der oprigtig stor interesse for, hvad det er vi laver til hverdag, hvilket vi naturligvis er glade for.

Amanogawa Fighting & Fitness takker de fremmødte og vil afslutningsvis blot sige, at det var en fornøjelse at vise vores pensum for jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *