10 år på Holmen i Vejle

10 år på Holmen i Vejle

Kamiza i 2015 med natbelysning

2015 markerer klubbens 10 års jubilæum på holmen 23 i Vejle.
Amanogawa slog for første gang dørene op til vores egne lokaler i januar 2005. Før det trænede vi på Damhavens Skole i pigernes gymnastiksal. Overgangen til at flytte i vores eget var et kæmpe spring for klubben, men vi glædede os til at sætte vores præg på de lokaler, der skulle danne rammen om VORES klub.

I løbet af de 10 år er der sket meget med lokalerne. Groft sagt har klubben haft 3 perioder i den tid. Første periode var rodeperioden. Lokalerne fremstod som en uskøn blanding mellem et træningslokale og Kirkens Korshærs genbrugsbutik. Ikke at der er noget galt med Kirkens Korshær eller genbrug. Men kønt var det ikke, når vi kigger tilbage på det.

I 2008 sadlede vi markant om, og vi gennemførte den første større ombygning.
Vi kaldte ombygningen DNA – Det Ny Amanogawa!
Ud røg “genbrugsbutikken” og ind kom de rene linjer som kendetegner de traditionelle dojoer fra østen. En kæmpe – men nødvendig – ændring af hele klubben.

I 2013 tog vi skridtet videre og gav lokalerne endnu en overhaling.
Selvom vi løbende har foretaget små forbedringer og omrokeringer siden 2008, så var tiden kommet til at shine hele klubben op igen. Der var for meget gråt i gråt i klubben. Der skulle farver på, og den stil som vi havde lagt med DNA skulle udbygges.

Herunder kan du ved selvsyn konstatere hvor meget klubben har ændret sig i de forgangne ti år.

 

Dojo

Det “helligste” rum i hele klubben. Der hvor vi rent faktisk træner. Der hvor vi “følger vejen”.
I starten en blanding mellem en regulær træningssal, et nedslidt fitness center, et kontor og et lager. Et kontor som vel at mærke aldrig blev brugt til noget som helst. Herunder ser du tre billeder af dojo fra periode 2005-2007.

Det er mildest talt frygteligt at tænkt på, at vi selv synes det var smart. Vi blev heldigvis klogere 😉

Dojoen var den primære årsag til, at vi lavede “DNA” i 2008.
Vi syntes ganske enkelt ikke, at klubbens primære lokale på nogen måde afspejlede det som vi stod/står for. Derfor måtte vi tage skeen i den anden hånd.

Vi nedlagde kontoret, lageret og fitness centeret og erstattede det med rene linjer og en mere spartansk dojo. Præcis som i østen. Dojoen efter DNA i 2008 så ud som du ser det på de næste tre billeder:

Vi havde stadig vores gamle træningsmåtter i forskellige nuancer af grøn og rød. Ikke specielt pæne og tilbage i 2008 også temmelig slidte. I 2010 blev de erstattet af nye sorte måtter og i 2013 fik dojo så endnu en overhaling. Lister blev malet og der kom inspirerende citater på væggene.

Til sidst – her i 2015 – er de 4 små flag erstattet af to større. Vi træner ikke længere kinesisk bagua, så derfor gav det kinesiske flag ikke længere mening.
De tre sidste billeder af dojo er fra henholdsvis 2010, 2013 og 2015.

Limbo

Vores café hed i de første år bare “stuen”.
“Rodebutikken” havde været et bedre navn. Men i det mindste var stilen da konsekvent dengang 😉

I forbindelse med DNA blev “stuen” naturligvis også shinet op og vi døbte den “Limbo”. Limbo er et sted mellem liv og død. Meget passende at man lige passerer det sted både før og efter træningen. Vi fik fremstillet de lave bænke og en bardisk/reception. Filosofien var den samme. Det var de rene linjer og den spantanske indretning, der skulle være i fokus. Følgende 3 billeder er fra Limbo i periode 2008-2013:

Limbo er klubbens opholdssted både før og efter træning. Det er også her vi holder vores klubfester. Derfor er det også i Limbo de fleste småjusteringer er sket igennem årene. Seneste ombygning er sket her i 2015. Baren er flyttet og der er kommet mere hyggebelysning op. Således ser Limbo i 2015 ud som vist herunder:

 

Dødsgangen

Den lange gang har lige fra dag ét været svær at håndtere. Helt i starten var den faktisk lidt skræmmende. Lang og mørk og med skummel nedslidt belysning. Vi overvejede i mange år hvad vi skulle gøre med gangen. Da vi ikke rigtigt kunne komme på noget brugbart fik gangen efterhånden bare navnet  “dødsgangen”.

I forbindelse med DNA fik vi dog sat nye spotlamper op i gangen så den blev lidt lysere. Det er de billeder du kan se herunder. Vi har ingen billeder af dødsgangen fra før DNA.

Selvom det måske ser sådan ud på billederne ovenfor, så var dødsgangen nu stadig ikke specielt lys og/eller indbydende selv efter DNA. Derfor var en af prioriteterne ved ombygningen i 2013 også, at få mere lys i gangen. Og så få noget spændende op på væggene:

Resultatet kan du se herover. Vi fordoblede antallet af spotlamper i gangen og fik malet kampsports silhouetter på væggene. Endelig var dødsgangen blevet vækket til live.

 

Omklædningsrummene

Omklædningsrummene er de rum i klubben vi har færrest billeder af. Primært fordi der egentlig aldrig har været noget at tage billeder af. Det var to omklædningsrum med nogle grimme grå skabe. De tjente deres formål, men kønne var de godt nok ikke.

Ovenfor kan du se udviklingen i drengenes omklædningsrum, mens du nedenfor kan se hvad der skete med pigernes omklædning. Vi måtte grave meget dybt i arkiverne for overhovedet at finde et billede fra pigernes omklædning fra før ombygningen i 2013. Det eneste eksisterende billede er fra en mindre istandsættelsesdag i 2009, hvor dødsgangen blev malet hvid, hvilket forklarer rodet på billed nummer 1 herunder:

Således er vi fremme i 2015, og som du kan se, fremstår klubben markant anderledes i dag end for 10 år siden.

I dag afspejler lokalerne de værdier og den mentalitet vi mener vi repræsenterer. Det har vi godt nok sagt hele tiden, næsten. Men i bagklogsskabens ulideligt klare lys kan selv vi se, at det ikke altid har været sådan. Vi er dog slet ikke i tvivl om, at klubben i dag er langt mere indbydende og lækker at være i, end den nogensinde har været før.

Hvad synes du? 🙂

Har du spørgsmål eller kommentarer?

2 comments on “10 år på Holmen i Vejle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kalenderen

december 2018

man tirs ons tors fre lør søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
  • Juleafslutningstræning for børn
  • Juleafslutningstræning for voksne
14
15
16
17
18
  • Instruktørtræning 8
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31