Spring til indhold

Voodoo Magic Camp 2010

Voodoo Magic Camp 2010 er overstået og 34 zombies er vendt hjem fra årets SummerCamp hos Amanogawa. En fabelagtig sommerlejr hvor der blev trænet hårdt og hygget igennem fra start til slut.

Der blev lagt hårdt ud da sensei Martin og sensei Jan bød “Velkommen til Helvede” allerede i den første træning. Så var tonen slået an og stilen lagt. Derefter blev intensiteten gradvist øget mens naturen selv skruede op for varmen hele lørdag. Således blev deltagerne langsomt med sikkert forvandlet til  zombier i bedste voodoo stil 😉

Som altid gælder der, at når det er hårdt og man er presset, så lærer man noget om sig selv. Det er essensen i kampsport. Det er bushido. Vi er helt sikre på, at alle er kommet hjem fra VMC meget klogere på dem selv. Det i sig selv gør, at det har været en god lejr.

VMC blev naturligvis afsluttet med en graduering, hvor 16 forsøgte om de kunne få et nyt bælte. Det lykkedes for de 14, deriblandt klubbens første junior grønbælte. Stort tillykke til alle der bestod.

Da det nu er andet år i træk vi overskrider hyttens kapacitet har vi næste år valg en større hytte. Så du kan godt forberede dig på, at der er SummerCamp igen i 2011 – og med flere deltagere.

Tak til alle detalgerne for en fantastisk camp ☺️

Her er en kæmpe stak billeder fra VMC 2010 😁

Du skal naturligvis ikke snydes for den legendariske VMC 2010 Teaser screening vi lavede, hvor forkortelsen – VMC 2010 – blev afsløret 😁

3 tanker om “Voodoo Magic Camp 2010”

  1. Stort tillykke til de folk som bestod gradueringen!
    Det er kanon at se folk give den gas, også selvom de har en hård weekends træning i kroppen, når de står foran gradueringspanelet.

    Og til dem, som ikke bestod: Op på hesten igen. Der er kun 4 måneder til den næste graduering.

    Tak til alle, for en super summercamp !!

  2. Tillykke til alle graduerede, men mest tillykke til dem der ikke bestod. Jeres samlede mænge lærdom vil på sigt overstige de andres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *