Endelig blev det lørdag d. 26. november. Tiden var inde til at se, om de seneste måneders indsats i dojo kunne veksles til et nyt bælte. Det var tid til graduering.
Det blev heldigvis en god dag for alle 18 håbefulde og svedende elever, da hver og én af deltagerne kunne tage hjem med et nyt bælte om livet ☺️

Traditionen tro, så blev gradueringen efterfulgt af fest om aftenen, hvilket på denne årstid naturligvis betyder julefrokost. Vi sprang dog den klassiske danske julemad over og gik på kinesist restaurant i stedet, efterfulgt af fest i klubbens egne lokaler.
Som altid blev det et brag af en fest med deltagelse af både helt nye folk, garvede højbælter og ikke længere aktivt trænende gamle medlemmer.
Fantastisk at se, at folk stadig gider komme tilbage til klubben for at feste med os. Tak til alle for at gøre festen til et hit!
Af respekt for at ingen skal føle sig “hængt ud”, har vi valgt ikke at offentliggøre nogen billeder fra festen 😉