Julen er ikke så langt væk og hele efterårets træning skal nu helst bære frugt. Der er ikke noget bedre end at komme til julefrokost i klubben med et nyt bælte om livet.
Men før man kan det, så er der som bekendt en graduering, der skal overstås.
Når man skriver sig op til graduering, så er det vigtigt at huske på, at det ikke er en bestillingsseddel, hvor man blot skriver sig på, og så er det næste bælte i hus. Næsten som at få det leveret med GLS.
Nej, der skal leveres på dagen. Man skal kunne sine ting. Det er ikke nok at man kan huske hvad det er man skal kunne udføre, men skal også kunne det i praksis. Med overbevisning!
Det var heldigvis også tilfældet for de fleste på dagen, og derfor stort tillykke med det nye bæltegrader, til alle som kom gennem nåleøjet 💪😊
Herfra er der julefrokost for de voksne – men det skal vi nok spare jer for billeder fra 😁🍻