Endnu en forårsperiode er gået, og dermed er det også blevet tid til at afholde graduering i klubben.
Første runde af gradueringen blev afholdt torsdag d. 28. maj, hvor de nye børn – dem med hvidt bælte – skulle op til deres første graduering, til juniorgult.
Det gik helt efter planen, og ikke nok med det, så gjorde 3 af børnene det så godt, at de helt sprang juniorgult over, og fik det fulde gule bælte. Stærkt gået! 💪☺️
Lørdag d. 30. juni var det så alle de “ikke-nye” børn, og alle de voksnes tur til at komme i den rigtige graduerings-ild! Den samlede graduering tog næsten 3 timer, og der blev meget varmt i dojo undervejs.
De fleste slap igennem nøleøjet i varmen og kunne gå hjem med et nyt bælte om livet.
Stort tillykke med det ☺️
Helt ekstraordinært kunne vi denne gang fremhæve en elev fra børneholdet.
Han havde været til graduering til junior-orange tilbage i november 2025. Dengang dumpede han (og en anden) fordi der var flere ting, som haltede hos dem begge. De fik selvfølgelig begge to en god feedback på, hvad de skulle arbejde med, inden de kunne forsøge sig igen.
Den ene elev valgte at give op og melde sig ud af klubben, mens den anden tog feedbacken til sig og trænede ufortrødent videre. Nu stod han der så igen for at forsøge sig med gradueringen til junior-orange.
Til gradueringspanelets store glæde pløjede han igennem gradueringen, og leverede en præstation langt over hvad vi forventer til junior-orange. Der var derfor ingen tvivl i gradueringspanelet om, at han skulle belønnes med det fulde orange bælte med det samme.
Mega sejt gået! 💪👊

