Fight back

Fight back

Vi har nu et stykke tid kørt en afstemning omkring at være bange for at gå ude om aftenen.

Afstemningen viser heldigvis, at 39% ikke er bange.
Men samtidig ser vi også at 30% ER bange og at 28% kun føler sig trygge, hvis de er sammen med andre. Det er alligevel 58% der dermed ikke er helt sikre på dem selv, når de går ude om aftenen.

Desværre er nattelivet efterhånden blevet sådan, at man skal være opmærksom hele tiden. Som denne artikel fra dagens netudgave af B.T. viser, så kan en ubehagelig situation opstå fuldstændig ud af det blå:

Med spark, slag og bid lykkedes det i nat en 25-årig kvinde at redde sig ud af et groft overfald og voldtægtsforsøg.

Den unge kvinde havde været en tur i byen og tog klokken 00:20 en taxa til sin lejlighed på Schleppegrellsgade i det centrale Århus.

Netop da hun ville lukke sig ind i lejligheden, dukkede en mand op bag hende.

Han spurgte om han måtte smutte med ind i opgangen, da han havde en kammerat, der boede i opgangen.

Den unge kvinde lukkede manden ind. Men det skulle hun aldrig have gjort.

Uden varsel overfaldt han hende og forsøgte at flå tøj og trusser af hende.

Den unge kvinde sparkede, slog og bed indtil den cirka 185 cm høje mand havde fået nok og han opgav at voldtage kvinden.

Stærkt chokeret ringede kvinden til politiet. Hun blev kørt på skadestuen og derefter hjulpet på Center for Voldtægtsofre.

Manden er sporløst forsvundet. Den 25-årige kvinde beskriver sin overfaldsmand, som mørklødet. Han talte dansk helt uden accent.

Det nytter noget at slå igen og stritte imod! Det er vigtigt at understrege. Uanset om man har trænet noget selvforsvar eller ej, så gælder det om at råbe og skrige, bide, sparke og slå alt hvad men overhovedet kan. Men det er også klart, at man har endnu bedre chancer, hvis man har trænet noget.

Chancen for at det lige netop er DIG det sker for er naturligvis meget lille. Det skal man ikke glemme. Det er trods alt stadig relativt sikkert at gå ude om aftenen – også efter mørkets frembrud. Men hører du til blandt de 58% der ikke er helt trygge ved det, så kan du selv gøre noget.

Alene træningen i selvforsvar vil på sigt give selvtillid og personlig afklaring nok til, at man bliver et langt mindre attraktivt mål. Overfaldsmænd går nemlig efter dem, de regner med at kunne vinde over. Og selvsikre mennesker der går med rank ryg ude i lyset udstråler ikke, at de er nemme mål.

Du kan se mere om hvad du selv kan gøre under menupunktet Sådan bliver du medlem. Vi har introaften for nye begyndere den første onsdag i hver måned kl. 19:00-20:30.

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kalenderen

oktober 2019

man tirs ons tors fre lør søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
  • Selvforsvar for kvinder - Gratis seminar
27
28
29
30
31