25 års jubilæum

25 års jubilæum

Søndag d. 6. januar 2008 kan Amanogawas formand og cheftræner, John Lundgreen, fejre 25 års jubilæum indenfor selvforsvar/kampkunst.

John startede i 1983 træningen under organisationen Selvforsvarsmærket, og opnåede også både at blive Guld instruktør, samt at undervise andre instruktører på landsdækkende seminarer.
De første år underviste John både privathold, men også på ungdomsskolerne i Vejle og omegn.
I 1989 var han een af drivkræfterne, da Selvforsvarsklubben Amanogawa blev stiftet, og han har siddet i klubbens bestyrelse siden den stiftende generalforsamling.
I starten trænede klubben i gymnastiksale som blev stillet til rådighed af kommunen. På den måde levede klubben et fint, men dog ret anonymt liv i Vejle.

Ret hurtigt blev det dog nødvendigt at søge mere viden, end Selvforsvarsmærkets relativt begrænsede pensum.
John begyndte derfor at træne Tai Chi Ch’uan under Flemming Christensen.
Efter en del år med denne stilart, bragte et tilfældigt møde med John Hjorth fra Søndersø Johns træning rundt om JiuJitsu. Det blev til et grønt bælte (3.kyu) og en trænerlicens under Budo Akademie Europa, som træner en nutidig type JiuJitsu, til dels også med kamp.

Kontakten med Flemming Christensen førte dog mere end Tai Chi træningen med sig, idet Flemming tilbød at undervise i Iaido, kunsten at trække sværdet.
Denne traditionelle samurai sværdtræning indeholdt nogle værdier som John straks faldt for. Træningen medførte et brunt bælte (1.kyu), som var den højeste bæltegrad Flemming kunne graduere til.
Iaido er, som traditionel stilart, stadig John’s absolutte favorit. Hans interesse for træningen, og ikke mindst for de japanske sværd (katana) er ikke blevet mindre med årene.

For nogle år siden kom så det største kvantespring i Amanogawa’s historie.
En håndfuld kvalificerede instruktører, med vidt forskellige baggrunde indenfor kampkunst/-sport, satte sig ned og bryggede et helt nyt pensum sammen.
Dette pensum endte med at blive Amanogawa Ryu. Pensummet er bredt, idet det omfatter elementer fra JiuJitsu, Karate, Kung Fu, og fra Iaido. Målet er at opnå en meget bred kunnen, og en fuldstændig glidende overgang mellem anvendelsen af de forskellige stilarter, med henblik på effektivt selvforsvar.
Johns input til pensummet, var hovedsageligt omkring Iaido delen, men også indenfor JiuJitsu.

Da pensummet var fastlagt, lå det samtidig fast at det ville være roden til at Selvforsvarsklubben Amanogawa var klar til at tage et stort skridt, lige ind midt i flokken af kendte og anerkendte klubber. Amanogawa var klar til at blive taget seriøst.
Pensummet var første skridt, egne lokaler på Holmen 23 i Vejle, var det næste. Da klubben samtidig var begyndt at tilbyde træning i Fitness Kickboxing, lå et navneskift til Amanogawa Fighting & Fitness, lige til højrebenet.
Siden har klubben arbejdet med at opbygge gode instruktører, en seriøs træningsmoral. At klubben så samtidig er blevet både økonomisk og socialt velfungerende, er der ingen tvivl om. Ihærdig træning, kombineret med en uformel omgangstone, kendetegner klubben.
Amanogawa Fighting & Fitness har idag en solid medlemsskare, og tilbyder fast træning 4 dage om ugen, både med børne- og voksenhold.

I dag holder John Lundgreen titel som 2.dan (2. grad af sort bælte) i Amanogawa Ryu, og fungerer som formand og cheftræner for klubben.

Har du spørgsmål eller kommentarer?

4 comments on “25 års jubilæum

Lobo

Som din ældste elev (19 år sgu!!!), har du stået som en urokkelig støtte i min stræben efter lærdom.
Vi har gennem tiden langt fra været enige om alt, men en af de ting jeg altid har været sikker på er, at du vil give mig et vink når mine valg i min træning eller mit liv truer med at føre mig på vildspor. Du har i den grad været en kilde til min personlige inspiration udi kampkunstens forunderlige verden og livets mærkværdigheder.
Jeg er ydmyg priviligeret over at være udvalgt til at være din opmærksomhed værdig. Må jeg en dag kunne betale denne gæld.

Allerførst: Tusind tak til de af jer, som lagde vejen omkring Atlasvej idag !
Jeg var på ingen måde blevet skuffet, hvis jubilæet ikke var blevet fejret … så meget ændrer denne en dag jo trods alt heller ikke 🙂
MEN …. når en flok af vore garvede instruktører og elever … til dels folk, jeg ikke har set meget længe … alligevel valgte at kigge ind, og endda havde gaver med, så glæder det mig selvfølgelig helt vildt !
Jeg har stadig en høne at plukke med konen, da hun jo altså holdt det hemmeligt i et stykke tid 🙂

Dernæst:
Frank, det er meget flotte ord, du dér skriver. Og det betyder virkelig meget for mig, at jeg nyder en så erfaren udøvers/instruktørs respekt.
Du har på ingen måde en gæld til mig !
Nøjagtigt som du er sikker på at jeg giver dig et vink, når du er på vildspor, så er jeg 100% sikker på hvor jeg kan henvende mig, hvis jeg har brug for en vens støtte eller mening.
Det er ikke noget, jeg i særlig høj grad har benyttet mig af, og jeg håber ikke at det nogensinde bliver nødvendigt. Men jeg véd at du er der !
Det, i sig selv, udligner enhver gæld !

Tak for de meget flotte ord !

Et stort tillykke skal også lyde her fra det høje nord i Norge. 25 år er ikke så lidt. Det er lidt af en præstation! Du må have haft op- og nedture igennem årenes løb, men du lader dig ikke mærke, når man møder dig og snakker med dig. Du er altid i godt humør, og klar til at lære teknikker og fif fra dig. Du er som klippe i budoens verden, der til stadighed står utrolig fast, men er fleksibel nok i din personlige natur, til at ændre de ting der naturligt skal ændres som tiden går.
Jeg kan kun give dig min respekt!
Glæder mig til at se dig og alle dine klubmedlemmer til sommerlejr i august.
Endnu engang tillykke med jubilæet.
Danielle McDavis

Hej Danielle,
Mange, mange tak for ordene 🙂
Det glæder mig rigtig meget at du, som relativt nystartet indenfor Budo, opfatter mig på den måde.

Ja, jeg står fast, på den måde at Amanogawa er en meget vigtig del af mit liv, og derfor er det for mig personligt meget vigtigt at køre en sober og seriøs klub, med helt klare mål med træningen.
Make no mistakes: INGEN fucker med min klub ! 🙂

Men ja, fra naturens side er jeg en fleksibel person. Det kan Iben (min kone) skrive under på. Efter 20 år med hende, har vi endnu aldrig haft et skænderi !
Og nej, jeg er ikke under tøflen …. Iben og jeg er bare kanongode til at finde de bedste kompromiser, når det begynder at brænde på.
Sådan har jeg også altid haft det med min træning, gennem samtlige 25 år.

Så når du skriver at jeg må have haft op- og nedture …. så nej, det har jeg faktisk ikke !
Jeg har været forskånet for store skader, og jeg har altid kunnet forene min træning med familielivet (dét er så blevet en hel del sværere, med to børn !).

Man kan så sige at jeg er blevet forskånet for skader og personlige nederlag gennem de 25 år, så nedture har der ikke rigtig været …. men har jeg så haft nogle succesoplevelser ?
JA, for helvede da !! 🙂

Jeg har aldrig deltaget i stævner, og mine vægge er ikke overplastrede med medaljer og fotos hvor jeg gnubber mig op ad en kendt budo personlighed.
Men jeg har ikke behov for den slags. Jeg er skruet helt anderledes sammen.

Jeg har altid været et eksamensmenneske. Jeg leverer den bedste vare, når jeg føler et pres.
Derfor har jeg aldrig rigtig været nervøs ved f.eks. gradueringer, eller når jeg har været ude som gæsteinstruktør. Man kan da godt have lidt sommerfugle i maven, lige inden det står på, men når musikken spiller, er jeg der 100% … og jeg véd at jeg leverer varen.
Den indstilling har jeg fået gennem min træning, og jeg har med succes overført den til andre aspekter af livet. F.eks. arbejde, fødsler, begravelser, færdselsuheld og hvad har vi.
Den indstilling ser jeg som en gevinst.

At jeg var een af de personer, der tog tyren ved hornene, spyttede i næverne, og rettede op på Amanogawa’s træningsmoral, seriøsitet og omdømme … og at det rent faktisk lykkedes !
Det er en succes af de store.

Den dag, vi holdt indvielse af de nye lokaler, og vores gamle “guru”, Flemming, overrakte os en autentisk kalligrafi af Masaaki Hatsumi, med kanji for “det rene hjerte”, og han samtidig forklarede at hvis den kanji ikke skulle hænge hos os, så vidste han ikke hvem der kunne gøre sig fortjent til den.
Det var en KÆMPE succes oplevelse.

Men den allerstørste:
Hver torsdag, når jeg slukker lyset i dojo, så kigger jeg lige ind i lokalet nogle få sekunder, inden jeg bukker.
Så står jeg og tænker over hvor heldig Amanogawa som klub har været gennem årene, og hvor heldig jeg som person har været, for at være med på turen.
De sekunder …… det er min største succesoplevelse …. og den er der HVER torsdag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kalenderen

april 2019

man tirs ons tors fre lør søn
1
2
3
4
5
6
  • TFIM 2019
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
  • Generalforsamling
26
27
28
29
30